Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
21. juni 2022
Vi har opdateret vores standard databehandleraftale-tekst, som nu er baseret på Datatilsynets skabelon "Standardkontraktsbestemmelser" - og inkorporerer KLs "Hjælp til udfyldelse af Bilag C og D i Datatilsynets standardkontraktsbestemmelser".Eksisterende aftaler med den tidligere aftale-tekst (baseret på KOMBITs/KLs skabelon) er stadig fuldt ud lovlige og det er ikke nødvendigt at opdatere til den nye.
Man kan nemt og hurtigt indgå databehandleraftalen med os på https://tjek.net/databehandleraftale
Hvis I allerede har en databehandleraftale med os, og I ønsker at opdatere til den nye version, skal I først kontakte os for at annullere den eksisterende aftale.
10. juni 2022
Nu nærmer sommerferien sig, og det betyder at vi snart igen sletter alle test-resultater for at gøre klar til et nyt skole-år her på Tjek-webstederne.
Flere lærere har efterspurgt at vi beholdt test-resultaterne fra år til år, for at de så bedre kunne følge med i elevernes progression.
Der er desværre ikke nogen enkel måde at gøre dette på, da rigtig mange opgavesæt får en grundig overhaling i sommerferien, og test-resultater fra et skoleår til det næste derfor ikke altid vil være direkte sammenlignelige. Desuden giver det nogle udfordringer i forhold til GDPR / persondata-reglerne, hvis vi opbevarer elevernes data udover indeværende skoleår.
Det har længe været muligt at downloade en CSV-fil med de "rå" resultater, og for nyligt tilføjede vi også Excel-format. Hvis man som lærer downloader en af disse filer før skoleårets afslutning, har man jo så mulighed for at sammenligne resultaterne fra år til år.
Men indrømmet - det kræver noget benarbejde at jonglere med de "rå" data i disse filer.
Derfor har vi nu tilføjet endnu et download-format - "Off-line udgave".
I bunden af siden med test-resultater kan man altså nu vælge 3 download-typer:
"Off-line udgave" er en ".html" fil, som man (ligesom CSV og Excel filerne) kan hente ned på sin egen computer - og gemme der så længe man har behov for det. Hvis man f.eks. gemmer den på skrivebordet (Windows), så kan man til hver en tid dobbelt-klikke på filen for at åbne den i en browser.
Når man åbner ".html" filen, vil man så se en lidt forenklet udgave af "Test-resultater" siden fra Tjek-webstedet - fuldt funktionel med opsummering, sortering, mv. - med resultat-data som de var på det tidspunkt hvor man downloadede filen. Også hvis man åbner filen 2 år senere.
1. juni 2022
I gruppen med aktuelle opgaver er forårsopgaverne nu skiftet ud med sommeropgaver.
Det gælder også https://mini.tjek.net og https://dansk.tjek.net, hvor der foreløbig er gratis adgang.
6. april 2022
Vi har netop udgivet en ny version af "Test-resultater" siden hvor lærere kan gennemse og få opsummeret elevernes test-resultater på en ny, nem og mere fleksibel måde.
Den nye version...
- Kan vise opsummeringer pr. opgavesæt, hold, eller elev.
- Kan vise liste med resultater for individuelle besvarelser.
- Kan filtreres efter en kombination af hold, elev, og/eller opgavesæt.
- Kan sorteres efter dato/tid, resultat, hold, elev, opgavesæt.
- Viser som udgangspunkt en liste med de seneste besvarelser, så man nemt kan følge med imens besvarelserne indløber.
- Kombinerer 7 tidligere sider til en, enkel og overskuelig side.
- Er lynende hurtig, fordi data-opsummering, sortering mv. nu foregår lokalt i lærerens browser, i stedet for at konsultere serveren for hver interaktion.
Det er nu også muligt at downloade alle resultaterne i Excel format (i tillæg til CSV formatet). Knap til dette findes i bunden af "Test-resultater" siden.
Den nye side er tilgængelig med det samme når man er logget ind som lærer og vælger "Resultater" i navigations-bjælken øverst på siden.
Indtil sommerferien er der også stadig adgang til de gamle "Test-resultater" sider. Se link i toppen af den nye side.
27. marts 2022
3. januar 2022
Vi håber, at alle er kommet godt ind i det nye år.Det var dejligt at se juleopgaverne blive flittigt brugt i december. Nu er de erstattet af et sæt nytårsopgaver, som findes i gruppen med aktuelle opgaver sammen med opgaver om sne og vinter.
Det gælder også https://mini.tjek.net, en lille opgavesamling til indskolingen med fri adgang til opgaverne, alle med oplæsningsfunktion, så de kan klares uden hjælp.
22. december 2021
30. november 2021
Den første sne er faldet, og vi tager hul på julemåneden. Det betyder selvfølgelig, at vi nu har fundet de hyggelige juleopgaver frem i alle fagene. De indeholder spørgsmål om mange forskellige faglige emner med tilknytning til julen og er et godt bud på ekstraopgaver eller opgaver til en vikartime i december.
Samtiidig er efterårsopgaverne skiftet ud med vinteropgaver, så der nu i alle fag i gruppen med aktuelle opgaver kan findes både juleopgaver og et sæt vinteropgaver.
26. november 2021
Vi betaler hvert år et gebyr for at være ”koblet på” UniLogin, så lærere og elever kan logge ind på Tjek-webstederne med UniLogin.Børne- og undervisningsministeriet / Styrelsen for IT og læring har varslet en voldsom prisstigning for dette fra efteråret 2022 (se unilogin-prisstigning1.pdf), hvilket desværre tvinger os til også at sætte vores priser op fra næste skoleår.
Konkret stiger prisen vi skal betale fra kr. 15.000 til kr. 170.000 om året (baseret på nuværende brug) – altså mere end en ti-dobling.
Dette resulterer i en prisstigning i vores priser overfor skolerne på ca. 15%.
Vi overvejer pt. om vi skal tilbyde et billigere ”uden UniLogin” abonnement. Lærere og elever skal så logge ind med f.eks. Google- eller Microsoft-konto, eller e-mail og adgangskode i stedet. Vi vil meget gerne høre fra skoler som kunne være interesserede i dette.
OPDATERET 13. Dec. 2021: Vi har i dag modtaget et brev fra STIL om at den varslede prisstigning er tilbagekaldt (se unilogin-prisstigning2.pdf).
7. august 2021
Vi er klar til endnu et år med Tjek. Lærere har allerede de sidste par uger haft mulighed for at få adgang, og fra d. 9-8 åbnes der også for elever.Oplæsningsfunktion
Mange opgaver er nu opdateret til det nye layout med oplæsningsfunktion. Disse sæt har en lille tænd/sluk-knap øverst til højre, som kan slå oplæsnings-funktionen til.Der findes nu mindst et sæt både trænings- og testopgaver i alle grupper.
I opgavelisten er disse opgaver markeret med en lille blå højtaler. Er der også ændret i opgavens indhold er det markeret med en gul stjerne ligesom helt nye opgavesæt.
Ny overskuelig opgaveliste
Der er desuden tilføjet en helt ny og meget overskuelig opgaveliste nederst på opgavesiden, hvor man kan se og evt. printe en oversigt over samtlige opgavesæt.
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.